Rendity – erfaringer med online ejendomsinvestering

Du har flere muligheder, hvis du vil investere i ejendomsinvestering. I denne artikel vil jeg gøre dig klogere på Rendity, der er en crowdfunding platform, hvor du fra 500 euro kan investere i fast ejendom. Jeg deler her ud af mine Rendity erfaringer, og du kan blandt andet læse om fordelene og ulemperne ved crowdfunding af ejendomme.

Hvad er crowdfunding af ejendomme?

Ved at investere i crowdfunding af ejendomme kan du komme i gang med ejendomsinvestering for et mindre beløb. På den måde, behøver du ikke stor kapital for at komme i gang. Altså er crowdfunding for dig, der enten vil i gang med at investere uden at have et stort startbeløb, samt til dig, der gerne vil sprede dine investeringer.

Med hvad er så crowdfunding? Det går i al sin enkelthed ud på, at du investerer et beløb gennem en crowdfunding platform. Platformen sørger for at samle investorernes beløb og sammen investere dem i ejendomme.

Hvis du eksempelvis investerer 500 euro i en ejendom hos Rendity, vil du komme til at eje en lille andel af ejendommen og herefter kan du tjene penge på din andel af lejeindtægterne. Du har også mulighed for at sælge din andel igen og tjene penge på en eventuel værdigforøgelse af ejendommen.

Du har også mulighed for at tjene penge på at investere i realiseringen af ejendomsprojekter. Når projektet er realiseret, vil du få dit oprindelige beløb udbetalt inklusiv en fast rente, der som regel er på ca. 7%.

Crowdfunding platformen står for det praktiske, så du kan komme i gang blot ved at overføre et beløb og udvælge et ejendomsprojekt. Herefter skal du blot vente på at din investering formerer sig.

Rendity ejendomsprojekter
Aktuelle ejendomsprojekter, som du kan investere i.

Hvem er Rendity?

Rendity er en Østrigsk virksomhed med hovedkvarter i Wien. Crowdfunding platformens hovedfokus er high-end ejendomsinvesteringer i Østrig og Tyskland.

De ejendomsprojekter, som du finder på crowdfunding platformen er nøje udvalgt. Projekterne har det til fælles, at der er fokus på stabile nye ejendomsprojekter og restaureringer.

Du kan vælge mellem to typer af ejendomsprojekter:

  1. Rendity Income, hvor du køber en andel i et ejendomsprojekt og tjener penge på lejeindtægter.
  2. Rendity Growth, hvor du udlåner dine penge til ejendomsprojekter og får din investering tilbage med renter. Som regel er renten omkring 7%.

Hvis du er interesseret i at læse mere om muligheden for at investere i lån til både private og virksomheder, kan du læse min artikel om De tre bedste crowdlending platformen her.

Opret en konto – sådan kommer du i gang

Det er helt gratis at oprette en konto hos Rendity og for at gøre det ekstra nemt, har jeg her lavet en lille tringuide, der hjælper dig i gang:

  1. Gå ind på Renditys hjemmeside her
  2. Klik på ‘Sign in’
  3. Klik på ‘Sign up’
  4. Indtast dine informationer
  5. Bekræft din e-mail adresse ved at klikke på linket i din inbox
  6. Verificer din identitet ved at uploade et billede af dit pas (dette er et lovkrav for bl.a. at bekæmpe hvidvask)

Du er nu klar til at investere i ejendomme. Nu kan du gå på opdagelse blandt de aktive ejendomsprojekter. En af de store fordele ved Rendity er at de leverer en masse informationer om de projekterne, som du kan investerer i.

Når du har overført penge til din konto og udvalgt et projekt, er det blot at klikke på ‘Invest Now’. Husk at Rendity står for alt det praktiske. Du skal blot vente på at din investering vokser og du kan samtidig kalde dig investor i fast ejendom.

Læs mine Rendity erfaringer nederst i artiklen.

Risiko ved investering i crowdfunding

Som jeg skriver ved alle mine artikler om investering, vil der altid være en risiko, når du investerer dine penge. Jeg vil dog vurdere risikoen ved at investerer i crwodlending af ejendomme gennem Rendity til at være forholdsvis lav. Med det sagt, skal du naturligvis aldrig investere penge, som du ikke har råd til at tabe.

Rendity er dygtige til kun at udvælge projekter med gode muligheder. Derudover giver de projekterne en karakter fra A til E, hvor A er de projekter med mindst risiko. Du kan dermed selv være med til at bestemme din risikovillighed.

Rendity ejendom

Fordele og ulemper ved Rendity

Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at investere i crowdfunding af ejendomme gennem Rendity. Her kan du se en lille oversigt, som jeg har lavet ud fra mine egne Rendity erfaringer.

Fordele

  • Invester i ejendomme fra kun 500 euro
  • Nem og brugervenlig platform
  • Ejendomsprojekter, der er godkendt af Rendity
  • Flere muligheder for investering

Ulemper

  • Intet sekundært marked, hvor du kan sælge dine investeringer

Rendity erfaringer

Rendity er en lettilgængelig og brugervenlig crowdfunding platform, der gør det nemt at komme i gang med at investere i ejendomme. Jeg har løbende investeret gennem platformen med gode resultater.

Det er min erfaring at Rendity er dygtige til at udvælge rentable ejendomsprojekter med gode muligheder. Samtidig er de gode til at del ud af informationerne om de aktuelle projekter, så du nemt kan få et overblik over dine egne muligheder.

I skrivende stund er der flest aktive projekter, hvor du investerer i lån til projekter og disse giver et flot afkast på omkring 7%. Jeg håber, at der med tiden også vil komme flere projekter, som giver et afkast i form af lejeindtægt, men det må tiden vise.

Jeg kan klart anbefale Rendity, og jeg vil fremadrettet helt sikkert investere i flere ejendomme gennem crowdfunding platformen.

Hvis du er interesseret i crowdfunding af ejendomme, vil jeg også anbefale dig at læse om EstateGuru, der også tilbyder nogle gode muligheder.

Bliv den første til at kommentere

Efterlad en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*